Er en af dine tænder stærkt beskadiget, kan vi genopbygge tandens struktur med en tandkrone. Har du mistet én eller flere tænder, så er en bro løsningen.
På vores tandklinik i Sundhedshuset Fredericia har vi stor erfaring med tandkroner og broer, og vi kan derfor skaffe dig dit flotte smil tilbage.
Tandkroner
Man laver kroner, når det ikke længere er forsvarligt, kun at reparere tanden med en fyldning. Er tanden for svækket, risikerer man nemlig, at den knækker, men med en tandkrone genetablerer man styrken og sørger for, at tanden er mere holdbar.
Tandkroner fremstilles i guld, rent porcelæn og metalkeramik, så tag en snak med din tandlæge om, hvad der er den bedste løsning for dig.
Broer
Broer anvendes, når man mangler én eller flere tænder i tandrækken. Broen cementeres fast på de naturlige tænder, så jo længere en bro, man har brug for, jo vigtigere er det, at der ind imellem er naturlige tænder, broen kan fastgøres på for at bevare dens styrke og holdbarhed.
Folk får som oftest lavet broer, fordi det giver et pænere udseende med et komplet tandsæt, eller for at få en større og mere harmonisk tyggeflade. Ligesom med tandkroner fremstilles broer også i guld, porcelæn og metalkeramik.
Få info om tandlægepriserne.





