Hvis du mangler en eller flere tænder, kan et implantat være løsningen. På vores klinik i Fredericia kan en undersøgelse afgøre, om et implantat er det rigtige for dig.
Implantat
Et implantat er en kunstig tandrod lavet af titanium. Implantatet, der ligner en lille skrue, sættes ind i kæbeknoglen. I løbet af nogle måneder vokser implantat og knogle sammen. Herefter sidder implantatet fast.
Hvis du mangler flere tænder, kan der sættes to eller flere implantater ind, som herefter fungerer som bropiller i en fastsiddende implantatbro.
Behandlingen er omfattende, men alle mennesker – uanset alder – kan i princippet få sat et implantat ind. Det tager tid at få lavet et implantat, for behandlingen foregår i etaper hen over nogle måneder.
Vi udfører ikke selve implantatindsættelsen, men henviser til en dygtig kirurg som vi samarbejder med.
Vi varetager selv det videre forløb med at sætte en krone eller bro på implantatet.